Ta´ en samtale

Har du behov for samme information som din veninde eller kollega?  Nej, ingen graviditet eller barsel er som de andres. Individuel, personlig forberedelse giver dig et velplanlagt og realistisk afsæt til at klare en udfordrende tid.  

Ring, send SMS eller mail for flere informationer om samtaleorienteret forberedelse.


Hvordan forløber en konsultation?

Vi starter alt efter dit ønske og behov med en jordemoderundersøgelse. Føler bl.a. på maven, måler maven, lytter hjertelyd, og tjekker dit velbefindende osv. Vi skaber en rolig og informativ samværsstund.  Så sætter vi os og drøfter det, der lige nu er vigtigt for dig.

Hvor tit skal du komme? Se eksempler på 3 omsorgspakker HER

 


Jordemoder Marianne Løffler

72dpi-W9899



Hvis du efter fødslen har lyst til, at vi fortsætter vores samarbejde, så kan dette sagtens foregå parallelt med din kontakt med sundhedsplejersken.

Vores samarbejde er stadig samtalebaseret. Vi samler op på de forventninger og planer, vi drøftede før fødslen og hjælpes ad med at tilpasse disse til din aktuelle situation. Den første tid er en følsom tid, og jeg retter særlig min opmærksomhed mod følgende temaer

Er du og dit barn indlagt efter fødslen?

Det er krævende og kan være meget ensomt. Du kan være bange. Er der et barn derhjemme, har du sikkert både savn og dårlig samvittighed. Vi kan mødes der, hvor du er indlagt og gennemdrøfte din situation.

Forebyggelse af tristhed eller fødselsdepression

Du har allerede gjort en vigtig indsats ved at gennemtænke, gennemdrøfte og forestille dig din nuværende situation, mens du ventede dig. Alligevel kan tristhed overvælde en i starten. En ubearbejdet måske uklar og uforstået fødselsoplevelse kan forstærke triste tanker. Vi kan gennemgå dit fødselsforløb og belyse evt. uklare forhold, så du kan slippe oplevelsen nu og bevare den som et vigtigt minde.

Prioriteringer i hverdagen

Trods god planlægning i graviditeten kan planerne skride i barselstiden. Der er uforudsigelige betingelser med et spædbarn. Ofte er der behov for at afstemme individuelle og fælles forventninger, roller og behov med din partner.

Samliv og samarbejde

Det første barn ændrer dynamikken i parforholdet, derfor er både den mentale og den sociale forberedelse i graviditeten så vigtig. Med konfliktløsning kan vi `slukke ildebrande` og hjælpe jer til at nyorientere jer i relationen.

Genoptagelse af arbejde, gang i karrieren igen

For nogle er genoptagelse af arbejdet en velkommen energikilde i hverdagen. For andre er det en sorg. Det kan være en følelsesladet og krævende overgang fra en hverdag, hvor I som familie har været suverænt selvbestemmende.

Et coachforløb kan styrke din karriereprofil men kan også få ryddet de værste overgangsfrustrationer af vejen. Det vil foregå i klinikken, evt. på din arbejdsplads. Tal med din arbejdsgiver om at give dig en ´overgangs coach´. Det er en god investering i en skattet medarbejder – måske en god barselsgave at ønske sig?